Vindmøller - fra 55kW til 3,9MW
Vindmøller har jo ikke noget med skolehuset at gøre. Alligevel benytter vi her lejligheden til at fortælle historien om de nuværende beboeres historik, når det drejer sig om ejerskab af vindmøller.
Det hele startede januar 1986, hvor den viste annonce blev bragt i det lokale dagblad
Som det ses af annoncen var der stadig 10% af møllen til salg i forbindelse med oprettelsen af interesentskabet:
Hørup Vest Vindkraft. Møllen var blevet opført få år tidligere af landpost
Aksel Overgaard og hans nabo, der var landmand. Sandsynligvis med 30%
tilskud, som var blevet indført for alle private, der investerede i anlæg
for vedvarende energi.
Møllen blev placeret så tæt på de to naboers
bopæl som muligt. Dels kunne man spare noget kabel, men lige så vigtig var
det, at der skulle holdes øje med møllen. Hvis vinden skriftede retning så
meget at møllen måtte krøje mere end en omgang, ja så skulle den manuelt
drejes tilbage, således at kablet ikke blev snoet.
Når møllen blev solgt til et interessentskab skyldtes det, at Aksel og hans nabo skulle betale skat af al den indtægt der kom fra den strøm de ikke selv kunne bruge.
Skattereglerne dengang var således, at hvis man ikke ejede flere anparter end hvad der svarede til ens eget forbrug, og hvis man boede i samme kommune som møllen (eller nabokommunen), ja så var indtægter fra f.eks. vindmølledrift skattefri.
Derfor havde Aksel, nok primært på sin postrute, kunne sælge i alt 54 ud af i alt 60 anparter. Altså 90%.
Vi mødte op på generalforsamlingen, og det endte med at vi købte 4 af de 6 ledige anparter.
Møllen var en Nordtank på 55 kW. Den kunne i 1986 producere i alt 80.868 kWh, hvilket indbragte i alt 36.975 kr., eller hvad der svarer til 616,25 kr. pr anpart. Det svarer til en forrentning på 12,32%.
80'erne var jo kendt for stor inflation og et højt renteniveau, så 12% i 1986 lyder nok ikke af meget.
Til gengæld kunne man jo (også) dengang slippe for at imprtere en meget større mængde kul,
der ville blive anvendt til fremstilling af elektricitet. Med et ganske betragteligt energitab...
Og det var vel det, der var drifkraften. Dengang var vedvarende energi nærmest en folkesag. Rigtig mange danske husstande havde vindmølleanparter, og producenterne kunne levere varen. Google skriver: Historisk set har der været over 30-40 reelle, kommercielle vindmølleproducenter i Danmark, som har serieproduceret møller til det danske og internationale marked. Tæller man alle de helt små maskinværksteder, smedjer og kortvarige iværksætterprojekter med fra pionertiden i slutningen af 1970'erne og 1980'erne, løber tallet op i over 100 forskellige producenter og historiske fabrikanter.
Og det var vel fremsynede politikere, der med målsætninger, planlægning og gunstige skatteregler startede vindmølleeventyret i Danmark. Med milliareksport og 1000-vis af arbejdspladser til følge.