Bonus 1,3MW

Ved udgangen af år 2000 var der ca. 6.300 vindmøller opstillet i Danmark, (det højeste samlede antal vindmøller i Danmark nogensinde), -med en samlet kapacitet på omkring 2.400 MW. Året 2000 markerede samtidig et hidtidigt kulminationsår for bruttoudbygningen med ca. 644-750 nyopsatte møller.

Rgitig mange af disse møller var, også efter datidens forhold, mindre møller, der lå spredt i landskabet.
Med henblik på at få større møller, samt at få dem placeret "i klynger", blev der indført en skrotningsordning.
De specifikke regler (kapitel 4) er for nørder, men overodnet set siger de, at såfremt man inden udgangen af år 2003 fik skrottet en mindre enkeltstående mølle på under 150kW, ja så kunne man få en højere afregningspris såfremt man i stedet byggede en ny mølle.

I Hørup Vest Vindkraft var vi to anpartshavere, som gerne ville fortsætte vindeventyret. Og der blev i lauget aftalt en pris for den gamle mølle på 82.500 kr. Overtagelse skete 1. oktober 2001.

I perieoden fra 1986 til og med år 2000 havde Nordtank Møllen ved Kjellerup produceret i alt 1,144 mio. kWh, hvilket havde indbragt anpartshaverne et samlet beløb på 7.617 kr / anpart.
Trækkes investeringen på 5.000 kr/anpart fra, havde møllen altså i de 15 år givet 2.617 kr. i overskud.
Hertil kommer salgsprisen på 1.375 kr/anpart, altså i alt næsten 4.000 kr.
Købene af møllen var også glade. De to købere kunne nedlægge møllen, og "starte forfra" i en laugsmølle, idriftssat december 2002.
Se mere på SKVind.dk
Den ny Bonus mølle kunne i løbet af et enkelt år producere mere end dobbelt så meget strøm, som Kjellerup-møllen skulle anvende 15 år på at fremstille. Og med skrotningspræmie inkluderet i afregningen (udover Nordtank møllen blev også tre eksisterende møller nedlagt) -fik møllen en simpel tilbagebetalingstid på under 7 år.
I praksis tog det dog lidt længere tid, idet banken jo også skulle have renter af det lån på 1 mio kr, som hver af de to anpartshavere optog i forbindelse med opførelsen.
Møllen ved Grindsted, der har en privatejet søstermølle ved sin side, kostede inklusiv tilslutning og idriftssættelse i alt godt 8 mio. kr i 2001.

Møllen ved Grindsted fik i 2012 en ny gearkasse, og blev gennemrenoveret i 2022. I 2025 producerede møllen i alt 1.678.450 kWh, og der kunne, efter henlæggelser til eventuelle ekstraordinær reparationer, udlodes i alt 365.625 kr. til anpartshaverne.

Men eventyret slutter ikke her...

Vindmøller ved Uhre nær Brande

I år 2008 blev der i Uhre ved Brande udbudt anparter i en splinterny Simens mølle med "Direct Drive", dvs. uden gearkasse, på 3MW.
Skolehusets ejere optog endnu et lån så der kunne købes anparter. Interessentskabet kom til at hedde "Uhre Windpower IS".
Den opførte mølle var en prototype, og havde børnesygdomme der ikke kunne løses. Møllen blev derfor i 2017 erstattet af en anden mølle med (næsten) samme placering, men med en mærkeeffekt på 3,9MW.
Men der måtte oprettes et nyt laug. Dette fik navnet: "Uhre Windpower 3", i det der i mellemtideb var udbudt endnu to (ud af i alt 4) møller under lauget med navnet: "Uhre Windpower 2".
Læs mere om vindmøllelaugene i Uhre på Uhrevind.dk

Her er et skærmbillede fra det program der online kunne vise data fra møllen ved Grindsted. Kurverne viser, at der den 22. september 2009 om aftenen blæste mellem 11,5 og 18,1 m/s, og at møllen i den periode kunne opnå mærkeeffekten på godt 1300 kW.
Møllen bærer navnet "Tobias", der var ham der kunne forudsige vejret i Thorbjøn Egners fortælling: "Folk og røvere i Kardemommeby". De tre møller der stod på arealet før Tobias kom til bar navnene: Kasper, Jesper og Jonatan.